News

October 20, 2026

Bovaer® bliver billigere fra 1. januar 2027

print

Kære samarbejdspartner

Det bør gøres stadig billigere at reducere klimaaftrykket fra mælkeproduktionen, i takt med at nye løsninger bliver mere udbredte.

Derfor er vi glade for at kunne meddele, at vi sænker prisen på Bovaer® markant fra 1. januar 2027. Det gør det billigere at reducere køernes metanudledning og sænker dermed også omkostningen pr. ton reduceret CO₂e.

Den maksimale salgspris på Bovaer® 10 til landmænd i EU sænkes med ca. 20 % fra 19,25 til 15,50 euro pr. kg.*

EU

Pris 2022-2026

Ny pris 2027

Ændring

Maksimal salgspris på Bovaer® 10 til landmænd

EUR 19,25/kg 

DKK 143/kg

EUR 15,50/kg 

DKK 116/kg

-20%

Derfor kan vi sænke prisen

Prisnedsættelsen gør det mere økonomisk attraktivt at bruge Bovaer® på bedriften.

Da Bovaer® blev lanceret i 2022, indførte vi en introduktionspris, samtidig med at vi udviklede markedet og udbyggede vores produktionskapacitet og forsyning.

I takt med at flere landmænd på tværs af EU er begyndt at bruge Bovaer®, og vi nærmer os åbningen af vores nye produktionsanlæg, der forøger produktionen af Bovaer®, kan vi nu lade mælkeproducenterne og resten af mejerisektoren få del i de økonomiske fordele ved storskalaproduktionen.

Kontakt din foderleverandør for at købe Bovaer® til de nye priser fra 1. januar 2027.*

De nye priser gælder for Bovaer® 10, når produktet anvendes i de fodertyper, som dsm-firmenich anbefaler (mineral- og vitaminfoder, proteinfoder og kraftfoder). Ved anvendelse på andre måder, f.eks. i såkaldte farm packs, gælder den hidtidige pris fortsat.

Der kan forekomme mindre prisforskelle som følge af lokale forhold og valutakurser samt på markeder uden for Europa.

Større klimaeffekt til lavere udgifter

Vi ser prisnedsættelsen som et vigtigt næste skridt for Bovaer®. Vores ambition er ikke blot at kunne tilbyde en effektiv løsning til at reducere køernes metanudledning, men også at gøre det stadig billigere at reducere metanudledningen, i takt med at produktionen og anvendelsen af Bovaer® vokser.

Til gavn for danske landmænd

For danske landmænd betyder det, at helårsbrug af Bovaer® i 2027 forventes at give en økonomisk gevinst. Det gælder, når der tages højde for den nye tilskudsmodel for 2027 med tilskud til brug af Bovaer i 285 dage, de nuværende tillæg fra mejerierne og finansieringsomkostninger på 5 %.

Du kan bruge beregneren på denne hjemmeside til at se, hvor stor den forventede økonomiske gevinst er for din bedrift.